Hvis du ikke kan logge ind fordi du har glemt din adgangskode, kan du nulstille den sådan her.
Nulstil din adgangskode
- Gå til Motuvas loginside.
- Vælg Glemt adgangskode? under loginformularen.
- Indtast den e-mailadresse du oprettede kontoen med.
- Vælg Send kode.
- Indtast den sekscifrede kode fra den e-mail Motuva sender dig, og vælg Bekræft kode.
- Indtast din nye adgangskode i Ny adgangskode og igen i Bekræft ny adgangskode.
- Vælg Nulstil adgangskode.
Din adgangskode er nu ændret. Vælg Fortsæt til login og log ind med din nye adgangskode. Alle enheder der allerede var logget ind, bliver logget ud, så log også ind der med den nye adgangskode.
Hvis e-mailen til nulstilling ikke er kommet
- Tjek din mappe med spam eller uønsket post.
- Sørg for at du bruger den e-mailadresse du oprindeligt oprettede kontoen med – ikke et alias eller en anden adresse.
- Vent et minut eller to og prøv igen.
Hvis du har prøvet flere gange og stadig ikke får e-mailen, så kontakt os med e-mailadressen på kontoen, så hjælper vi dig ind.
Vælg en ny adgangskode
Alle adgangskoder på 8 tegn eller mere virker. Der er ingen begrænsning på hvilke tegn du kan bruge, men længere adgangskoder er markant mere sikre.